Det blev vedtaget på vores Århusianske søsterforening, MUSAs ekstraordinære generalforsamling i foråret, at MUSA opløses som selvstændig forening og kan indgå med CHM i en ny landsdækkende forening for tidlig musik i Danmark. En sådan forening vil kunne tale med stærkere røst og være et samlende organ for interessenter, udøvende som lyttende indenfor tidlig musik, ikke blot i Danmark, men også med kontaktflade til hele Norden.
Der indkaldes til stiftende generalforsamling i Odense, og der er sammenspil under ledelse af Michal Moser (kl. 14.00) og bespisning inden generalforsamlingen (kl. 18.00).
Stiftende generalforsamling. Lørdag den 13. november kl. 19-21. Det Fynske Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C.
Dagsorden til generalforsamlingen
1. Valg af ordstyrer
2. Valg af referent
3. Registrering af fremmødte
4. Valg af stemmetællere
5. Gennemgang af vedtægter
6. Afstemning om vedtægter
7. Fastsættelse af kontingent
8. Valg af formand
9. Valg af medlemmer til bestyrelsen
10. Valg af suppleanter til bestyrelsen
11. Valg af revisor og revisorsuppleant
12. Eventuelt (bemærk, at der ikke kan sættes forslag til afstemning under eventuelt).
Følgende stiller til valg:
Formand: Nikolaj Ronimus:
Bestyrelsesmedlemmer: Pernille Petersen, Gunnhild Tønder, Marianne Gjevert Petersen
Suppleant: Patience Balslev
Hvis du har lyst til at deltage aktivt i arbejdet med at igangsætte den nye forening, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Ronimus eller stille til valg på dagen for generalforsamlingen.
Du kan stemme på generalforsamlingen
· ved personligt fremmøde,
· ved at give en anden, der møder personligt op, skriftlig fuldmagt til at stemme for dig, eller
· ved at afgive en skriftligt stemme før generalforsamlingen starter.
Skriftlige stemmer sendes til marianne.g.petersen@gmail.com. Skriv ”STEMME, Tidlig musik” som titel på mailen. Du kan også sende din stemme med post til Marianne Gjevert Petersen, Ellebjergvej 19. 2. th., 2450 København SV. Mærk kuverten ”STEMME, Tidlig musik”.
Klik her for at se vedtægterne, som vil blive forelagt den stiftende generalforsamling.
For at alle skal have mulighed for at gøre sin stemme gældende i forhold til de nye vedtægter, modtages der IKKE forslag til vedtægtsændringer på dagen for generalforsamlingen. Eventuelle ændringsforslag skal være modtaget den 6. november og vil straks efter blive lagt på de 2 hjemmesider. Forslag sendes lige som de skriftlige stemmer til Marianne Gjevert Petersen. Mærk mail eller kuvert: VEDTÆGTSÆNDRING.