Det blev vedtaget på vores Århusianske søsterforening, MUSAs ekstraordinære generalforsamling i foråret, at MUSA opløses som selvstændig forening og kan indgå med CHM i en ny landsdækkende forening for tidlig musik i Danmark. En sådan forening vil kunne tale med stærkere røst og være et samlende organ for interessenter, udøvende som lyttende indenfor tidlig musik, ikke blot i Danmark, men også med kontaktflade til hele Norden.

Der indkaldes til stiftende generalforsamling i Odense, og der er sammenspil under ledelse af Michal Moser (kl. 14.00) og bespisning inden generalforsamlingen (kl. 18.00).

Stiftende generalforsamling. Lørdag den 13. november kl. 19-21. Det Fynske Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C.

Dagsorden til generalforsamlingen

1. Valg af ordstyrer

2. Valg af referent

3. Registrering af fremmødte

4. Valg af stemmetællere

5. Gennemgang af vedtægter

6. Afstemning om vedtægter

7. Fastsættelse af kontingent

8. Valg af formand

9. Valg af medlemmer til bestyrelsen

10. Valg af suppleanter til bestyrelsen

11. Valg af revisor og revisorsuppleant

12. Eventuelt (bemærk, at der ikke kan sættes forslag til afstemning under eventuelt).

Følgende stiller til valg:

Formand: Nikolaj Ronimus:

Bestyrelsesmedlemmer: Pernille Petersen, Gunnhild Tønder, Marianne Gjevert Petersen

Suppleant: Patience Balslev

Hvis du har lyst til at deltage aktivt i arbejdet med at igangsætte den nye forening, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Ronimus eller stille til valg på dagen for generalforsamlingen.

Du kan stemme på generalforsamlingen

· ved personligt fremmøde,

· ved at give en anden, der møder personligt op, skriftlig fuldmagt til at stemme for dig, eller

· ved at afgive en skriftligt stemme før generalforsamlingen starter.

Skriftlige stemmer sendes til marianne.g.petersen@gmail.com. Skriv ”STEMME, Tidlig musik” som titel på mailen. Du kan også sende din stemme med post til Marianne Gjevert Petersen, Ellebjergvej 19. 2. th., 2450 København SV. Mærk kuverten ”STEMME, Tidlig musik”.

Klik her for at se vedtægterne, som vil blive forelagt den stiftende generalforsamling.

For at alle skal have mulighed for at gøre sin stemme gældende i forhold til de nye vedtægter, modtages der IKKE forslag til vedtægtsændringer på dagen for generalforsamlingen. Eventuelle ændringsforslag skal være modtaget den 6. november og vil straks efter blive lagt på de 2 hjemmesider. Forslag sendes lige som de skriftlige stemmer til Marianne Gjevert Petersen. Mærk mail eller kuvert: VEDTÆGTSÆNDRING.

Efteråret byder på store omlægninger for CHM. Den 13. november er der stiftende generalforsamling for den nye forening som er en sammenlægning af CHM og MUSA. Generalforsamlingen foregår på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense. Dagen indledes med sammenspil med Michael Moser samt fællesspisning kl. 18.00.
Formanden skriver:
“Kære Medlemmer,

November er en skelsættende måned for vor foreninger idet vi, hvis i vil, skal fusionere med MUSA og dermed danne en landsdækkende forening for tidlig musik i Danmark. Vi kan se at en sådan forening vil kunne tale med stærkere røst og være samlende organ for interresanter, udøvende som lyttende indenfor tidlig musik ikke blot i Danmark, men også med kontaktflade til hele Norden.
Vi mødes i Odense og der er samspil under ledelse af Michal Moser og bespisning inden generalforsamlingen.
Skulle man nu, af forskellige årsager, ikke kunne deltage er det meget vigtigt vi får din stemme. Der kan stemmes på mail, pr. brev eller fuldmagt, alt dette sendes til formanden ( nikolaj@ronimus.dk )
Vær med til at skrive historie gennem din aktive deltagelse.
Vi indbyder også til en Englesal – arrangementet hvor alle medlemmer er velkomne til at komme og give et nummer på deres originalinstrumenter. En særdeles festlig aften. Cembalo stilles til rådighed. Skriv venligst på din tilmelding hvilken pitch du ønsker at spille i. Tilmeldinger sendes til formanden.

Sæt også et stort kryds i kalenderen op til årets julekoncert som bliver en Adventsmesse fra Christian IVs tid. “

pwens
patchworks.dk deltager i julekoncerten

13. November 2010 Det Fynske Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C:
kl. 14.00: Sammenspil med Michael Moser
kl. 18.00: Spisning
kl. 19-21: Stiftende generalforsamling.

24. november kl. 19.30 Bordings Friskole, København: Englesal.

12. december kl. 19.30: Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø. CHM Julekoncert med Adventsmesse fra Christian IVs tid med bl.a. Patchworks.dk, Mogens Rasmussen og Nova Schola Caeciliana.