Center for Historisk Musik
Generalforsamling 2010
30. maj 2010, kl. 16.30
Hans Egedes Kirke

Dagsorden

1)Valg af dirigent
2)Beretning fra formanden
3)Regnskab til godkendelse
4)Indkomne forslag
5)Valg af
a.Formand
b.2 bestyrelsesmedlemmer
c.1 suppleant
d.Revisor
e.Revisorsuppleant
6)Fastsættelse af kontingent
7)Eventuelt
Det blev konstateret, at mødet var blevet korrekt indkaldt. Der var 11 medlemmer til stede. 3 medlemmer havde afleveret fuldmagt.

Ad 1. Valg af dirigent
Patience Balslev blev valgt

Ad 2. Beretning fra formanden
Beretningen blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad 3. Regnskab til godkendelse
Revideret regnskab blev omdelt og gennemgået på generalforsamlingen.
Der blev stillet spørgsmål om de 10.000 kr., som er ført til regnskab som gæld til Historisk Musiks Venner. Kassereren oplyste, at gælden er rentefri, og at Historisk Musiks Venner har udlånt beløbet på ubestemt tid.
Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
Ad 4. Indkomne forslag
Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag:
”Det foreslås at sammenlægge CHM og MUSA til en landsdækkende forening under nyt navn. Herved opløses CHM på dagen for en stiftende generalforsamling for den nye forening. Vedtages forslaget skal der tages stilling til opløsning af CHM, jf. vedtægternes § 16. Herudover skal der vælges to repræsentanter for CHM til en arbejdsgruppe, der skal forberede etableringen af den nye forening i samarbejde med repræsentanter for MUSA.”

Der blev stillet spørgsmål om, hvordan bestyrelsesarbejdet fremover vil foregår i den nye forening. Bestyrelsen svarede, at der formentlig vil være tale om en hovedbestyrelse og mindre lokale bestyrelser eller arbejdsgrupper, der varetager lokale arrangementer

Forslaget vedtaget enstemmigt.

Det oplystes at MUSA stiller med Louise, Dorte og Ulla til den fælles arbejdsgruppe. Nikolaj Ronimus og Marianne Gjevert Petersen. Begge blev valgt.

Ad 5. Valg
a.Formand: Er ikke på valg
b.2 bestyrelsesmedlemmer (mindst). Pernille Petersen, Helge Therkildsen og Gunnhild Tønder blev valgt
c.1 suppleant: Patience Balslev
d.Revisor: Hans Mammen
e.Revisorsuppleant: Annie Petersen.
Ad 6. Fastsættelse af kontingent.
Bestyrelsen foreslår at fastholde kontinentet uændret. Det årlige kontingent er på 360 kr. Studerende og pensionister betaler 275 kr. Efterfølgende medlemmer fra samme husstand betaler 180 kr.

Ad 7. Eventuelt
Bob opfordrede til, at bestyrelsen begynder at se efter en erstatning for Hans Egedes Kirke, idet han påtænker pension i løbet af den næste år.

Bob opfordrede ligeledes bestyrelsen til at benyttede div. elektroniske netværk for at tiltrække publikum, og bad bestyrelsen om datoer for brug af kirken i efteråret i rigtig god tid.

Bestyrelsen svarede, at CHM har en Facebook side, og at vi forsøger at bruge de elektroniske netværk, der er til stede. Foreningen lider dog under, at vi pt. ikke har e-mail adresser på mange af medlemmerne og at en del af medlemmer ikke er erfarne edb-brugere.

Bob opfordrede til at sætte entreen for musikskole elever og studerende til 20 eller 25 kr. i stedet for 50 kr. Bestyrelsen oplyste, at dette har været diskuteret i bestyrelsen i løbet af året, men at spørgsmålet vil blive taget op i forbindelse med den nye forening.

Til download: CMH generalforsamling 2010

I forbindelse med CHM koncerten med Ferrara Lute Duo afholder Center For Historisk Musik generalforsamling søndag den 30. maj kl. 16.30 i Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø.

Dagens generalforsamling er i særdeleshed vigtig da vi skal tage stilling til en historisk sammenlægning af CHM og vores søsterforening MUSA der har til huse i Århus og dermed dannelsen af en ny landsdækkende forening for tidlig musik.

DAGSORDEN:
Dagsorden ifølge § 13 i vedtægterne:
”Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1) valg af dirigent
2) beretning fra formanden
3) regnskab til godkendelse
4) indkomne forslag
5) valg
a) formand
b) 2 bestyrelsesmedlemmer
c) 1 suppleant
d) revisor
e) revisorsuppleant
6) fastsættelse af kontingent
7) eventuelt”

Indkommet forsalg: ”Det foreslås at sammenlægge CHM og MUSA til en landsdækkende forening under nyt navn. Herved opløses CHM på dagen for en stiftende generalforsamling for den nye forening. Vedtages forslaget skal der tages stilling til opløsning af CHM, jf. vedtægternes § 16. Herudover skal der vælges to repræsentanter for CHM til en arbejdsgruppe, der skal forberede etableringen af den nye forening i samarbejde med repræsentanter for MUSA.”

Ferrara Lute Duo spiller CHM koncert Søndag den 30. maj kl. 15.00 i Hans Egedes Kirke.
Ferrara Lute Duo er et af tidens mest lovende lut ensembler. De tilbyder en odysse af himmelsk musik fra det 15., 16. og 17. århundrede. De er hyldet for deres fremragende musikerskab og kan virkelig formidle affekt. Deres brilliante teknik og sande kærlighed til musikken har givet ensemblet succes over hele Europa.

Lut duoen var en af de mest ansete ensembleformer i det 15. og 16. århundrede. Den magiske lyd og det store repertoire gjorde dette format til en særlig favorit for komponister og publikum. Udover at skrive dansemusik og semi-improvisatoriske værker som ricercataer og fantasier transkriberede lutenister fra renæssancen en masse vokal musik til lut duo. Det lader til at der har været en forkærlighed for at fremføre vokal musik instrumentalt for to lutter, både blandt amatører og professionelle, som man kan se i kilder fra det 16. århundrede.

Ferrara Lute Duo spiller et varieret program af sjældent spillede renæssance mesterværker i nogle af de mange originale arrangementer for besætningen. Ved at undersøge musik og ikonografi så vel som skriftlige kilder fra denne spændende tid i musikhistorien er Ferrara Lute Duo overbeviste om at denne musik kan tilbyde nutidens mennesker samme store oplevelse som den gav publikum for 500 år siden.

ferrra3
Ferrara Lute Duo dannedes i 2005 på Musikhögskolan i Stockholm og består af Magnus Andersson og Dohyo Sol. Siden da har de optrådt til festivaler og koncerter i Sverige, Danmark, Belgien og Spanien.
I 2006 kom Ferrara Lute Duo på en andenplads i IYAP (International Young Artist’s Presentation) i Festival van Vlaanderen, Antwerpen. Temaet for konkurrencen var ensembler der spiller repertoire fra før år 1600 – som synes særdeles idiomatisk i formatet med to lutter. I 2007 medvirkede Ferrara Lute Duo med tre koncerter som en del af Festival Musica Antigua i Barcelona. I juni 2008 vandt de førsteplads i den første tidlig musik konkurrence for ensembler i Sverige. Konkurrencen var en del af Stockholm Early Music Festival (SEMF) og præmien var et stipendium på 50.000 SEK samt en koncert ved SEMF 2009. I november 2009 drog Ferrara Lute Duo til Valencia, Spanien, for at repræsentere Skandinavien ved en koncert til REMA (Réseau Européen de Musique Ancienne) ”Showcase” for unge tidlig musik ensembler.

Magnus Andersson er født i 1981 i Sverige og uddannet på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm i foråret 2008. Han har studeret alle slags historiske guitar og lut instrumenter. I sommeren 2008 var Magnus den første luttenist der vandt Jörgen Rörbys stipendium. Han har optrådt i Sveriges Radio flere gange og spiller koncerter over hele Europa. For øjeblikket studerer Magnus i Milano, Italien.

Dohyo Sol er født i 1979 i Jönköping, Sverige. Han har studeret lut og guitar ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, Koninklijk Conservatorium i den Haag (Holland) og ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Dohyo er en flittigt brudt freelance musiker, og har kunnet opleves i operaproduktioner ved Vadstena Akademien, Ulriksdals slotsteater ”Confidencen” samt ved Göteborgs opera. I 2008 var Dohyo musikalsk leder för Musikhögskolan i Malmös opsætning af Claudio Monteverdis L´Orfeo på Ystad Teater og Alnarps landbrugsuniversitet.

Om Koncertprogrammet:
Fra den venetianske Ottaviano Petruccis tidlige tryk i begyndelsen af 1500 tallet til de senere Amadiano(1593) og Vinceti (1599) ser vi en sammenhæng i udgivernes smag. Størstedelen af lut musikken der blev udgivet i det 16. århundrede er transkribtioner af vokal musik til endten en eller to lutter.
Det er på denne måde vi møder Giovanni Antonio Terzis to opus fra 1590erne. Vi ved desværre ikke meget mere om Terzi end at han var en af de førende komponister for lut, og han omtaler sig selv som Kongen af Instrumenter i forordet til den første bog i 1593. I en biografisk note fra 1664, mange år efter hans død bliver Giovanni Terzi omtalt som en meget højt agtet musiker både i Italien og i udlandet. Forfatteren skriver: “Amo la vocale ma piu la sonora, & se con la voce emulava l’armonie de Cieli, col suono del Liutto gareggiava con quella degl’Angeli” – Han elskede vokal musik, men endnu mere den instrumentale komposition, og hvis hans stemme kan siges at efterligne Himlens harmonier, så er hans kompositioner for lut egnede til at konkurrere med Englenes harmoni.

Program:
L’armonia degli angeli – Englenes Harmoni

Ave Maria Mabriano di Orto (virksom 1480)
S’ogni mio ben Giovanni Antonio Terzi (virksom 1580-1620)
Petit Jaquet
Twenty ways upon the bells Thomas Robinson (født ca.1560)
Thomas Collier’s Galliard John Dowland (1563-1626)
My lord Willoughby’s Welcome Home
Earl of Essex’s Galliard
Anchor ch’io possa dire Giovanni Antonio Terzi
Canzona
Alman René Mesangeeu /William Lawes (1567 – 1638)/(1602-1643)
Courant I
Courant II
Courant I
Canzona Giovanni Antonio Terzi

Magnus Andersson, 6-kors renæssancelut af Martin Haycock (2007)

Dohyo Sol, 8-kors renæssancelut af Lars Jönsson (1998)

Koncerten er støttet af Statens Kunstråd:

Statens_Kunstraad_LOGO_SortPMS_JPG

Koncerten er en del af et CHM/MUSA samarbejde og spilles også:
Fredag d. 28. maj kl. 19.30 i Treenighedskirken, Grådybet 23, 6700 Esbjerg
Lørdag d. 29. maj kl. 19.00 I Sct Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Århus C
Søndag den 30. maj kl. 15.00 i Hans Egede Kirke,Vardegade 14, 21 København

Entré 50 kr. / gratis for medlemmer af Center for HistoriskMusik/MUSA

MUSIKFEST MED OLIVER HIRSH Søndag d. 9. maj 2010 kl. 16.00

Oliver2

Koncert og musikalsk samvær i Jægersborg kirke, Søndersøvej 5, 2820 Gentofte

Oliver Hirsh har gennem et langt liv været en foregangsfigur for
renæssancemusikkens
udbredelse i Danmark og har åbnet manges ører for frodigheden i denne musik.
15:15 Åben prøve
16:00 Koncert
Allerførst er der lagt an på et verse anthem af Thomas Tomkins for solister og kor, hvori tilhørere er velkomne til at medvirke. Derfor starter eftermiddagen med en åben prøve.
Selve koncerten vil ud over det nævnte anthem også indeholde musik af Tomkins og Peter Philips spillet på kammerorgel. Oliver følger musikken op undervejs med befordrende kommentarer.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 30. maj 2010.

Dagen byder på spændende koncert med det fremadstormende unge ensemble “Ferrara Lute Duo” med Dohyo Sol og Magnus Andersson på lutter lutter kl. 15.00 i Hans Egedes Kirke på Østerbro i København:

Inden dagens koncert indkalder CHM til generalforsamling kl. 13.00 i Hans Egedes Kirke. OBS: Tidspunktet er ændret til kl. 16.30

Englesal på Bordings Friskole, Østersøgade 86, 2100 København Ø den 18. marts kl. 19.30

RAF64636
Kære Medlemmer

Efter at have slumret i 100 år har vi fundet en egnet lokation til vore medlemmers egen spilleaften. En aften hvor vinterens musiske tildragelser under afslappede former kan blive luftet i venner og interesanters lag. Med andre ord er dette en aften hvor du og dit ensemble spiller/synger for hinanden.

Vi har vort cembalo stemt og klar i 415 og 440, så enhver continuo opgave kan løftes, såfremt i selv medbringer en tangentspiller. Det er tilladt at være impulsiv og bare dukke på på dagen for at spille sin duet for naturtrompet og stenvisle, men en tilmelding hos CHM-formanden ville gøre at vi kan forberede et ædelt program og anden logistik til en hyggelig aften.

Der vil være kaffe og the og måske en småkage til at sprede den hyggelige stemning.

Smid frygten, kom op af stolen Englesalen kalder – vel mødt!

Minneplakat

Det er en stor fornøjelse at meddele af Center for Historisk Musik modtager i 2010 12.000 kr. i støtte fra Statens Kunstråd.
Støtten går til afholdelse af vores koncertvirksomhed. Koncerterne har er en stor prioritet i CHM og vil i den kommende sæson vise visioner og international klasse for den tidlige musik.

Statens_Kunstraad_LOGO_SortPMS_JPG

CHM koncert lørdag den 30. januar kl. 15.00 i Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø med
VIA ARTIS KONSORT.

Entré: CHM medlemmer: gratis / ikke medlemmer: 50 kr.

Koncerten spilles hos Musa i Århus den 28. januar.

viastella
Via Artis Konsort er et internationalt ensemble med fokus rettet
mod middelalderens og renæssancens anderledes spændende og smukke
musikrepertoire.
Betegnelsen Konsort henviser til ensemblets sammensætning. I
virkeligheden er Via Artis Konsort et såkaldt ‘broken consort’ d.v.s.
et uens sammensat orkester. De rutinerede musikere i ensemblet spiller
nemlig en række forskellige historiske instrumenter: Viola da gamba,
harpe, organetto (et lille orgel), santour (en forløber for
hammerklaveret), diverse ‘eksotiske’ blæseinstrumenter og en lang
række spændende slagtøjsinstrumenter. Dertil kommer både solosang og
korvokaler.
Den brogede instrumentsammensætning giver de rutinerede musikere i
Via Artis Konsort rig mulighed for at udforske tidløse begreber som
klang, puls, improvisation og rytmik i den tidlige musik. Musikken har
nemlig en særlig rytmisk nerve som skal hentes frem af de ofte
ufuldstændigt noterede nodeark, ikke helt ulig den rytmiske intensitet
man finder i vore tiders musikrepertoire.

Med koncerten ‘Stjernevejen’ tager Via Artis Konsort publikum med
på en musikalsk rejse ad de gamle pilgrimsruter – fra Nidaros i nord
til Santiago de Compostela i syd – gennem middelalderens og
renæssancens musikalske landskaber. Den musikalske fortælling snor sig
mellem fængslende sagn og legender der i mere end tusind år har været
med til at forme den europæiske identitet.
Den livlige og lyttevenlige musik, med både folke- og
verdensmusikalske elementer, bliver spillet på originale instrumenter.
Koncertrækken er en del af et større EU støttet projekt der
formidler kulturhistoriske sammenhænge i den tidlige europæiske musik,
De to første dele af ‘Stjernevejen’ (2007-2009) er allerede spillet
ved mere end 100 koncerter i Danmark og udland.

Den musikalske besætning på projektets tredje og sidste del er:
Ann-Christine Wesser Ingels: sopran
Anne Marie Høst Mortensen: harper, citole
Mogens Rasmussen: alt- og soprangambe
Joanna Stroz: Santour og slagtøj
Poul Udbye Pock-Steen: organetto, fløjter og slagtøj

Projektets første CD ‘Via Stellae’ udkom i februar 2008 og
efterfølgeren er planlagt til udgivelse i juni 2010.

Mere information om ensemblet og koncerten kan ses på websiden:
www.viaartis.info

Projektet er støttet af Statens Kunstråd samt Solistforeningen af 1921.

Statens_Kunstraad_LOGO_SortPMS_JPG

CHM julekoncert 2009

Den 20. december kl. 15.00 i Hans Egedes Kirke, Vardegade 14, 2100 København Ø

I anledning af Händel året 2009 skal Händel fejres og det gør CHM på behørig vis ved at invitere den nydannede gruppe Københavns Barokkompagnie til at spille et program omkring Händels tid i London. Københavns Barokkompagnie består af Nickie Johansson, sopran, Pernille Petersen, blokfløjte, Kjeld Steffensen, barokcello og Jonas Nørgaard, cembalo. Der vil blandt andet være musik af Händels førsteviolinist; Pietro Castrucci, musik af hans kollega og konkurrent J.C. Pepusch og selvfølgelig en masse musik af Händel selv. Musikerne fortæller levende om Händel og livet i London under koncerten.

Læs mere på www.barokkompagnie.dk

Entré 50 kr./CHM medlemmer gratis